Mims i Japan

I går var jeg inde og se sumou brydning - live! Det var finaledagen, og vi (mig og min værtsmor) stod tidligt op for at tage til Fukuoka (40 min. med tog). Vi købte billetterne omkring kl: 10, og så gik vi ud og shoppede indtil kl: 14:00. Vi gik ind i én bygning, der havde 8 etager, og der brugte vi l vores tid på at kigge rundt. Og jeg opdagede, at på 8. etage havde de GOTHIC LOLITA!

Note: Lolita er en tøjstil skabt i Japan, ud fra "maid" kjoler, eller hushjælpstøj. Det er skabt sødt, og gerne med mange bolnder. Lolita er også en livsstil der udleves af mange japanere. Gothic lolita er den gotiske udgave, hvor de blander det gotiske tøj med, med det søde lolita tøj. Gothic Lolita er skabt af den japanske musiker Manna fra "Moi Dix Moi"

Så min værtsmor så for første gang hvilket tøj det var jeg egentlig syntes var fedt...og hun sagde det meget roligt som "tænk, der er en verden jeg ikke vidste eksisterede". Bagefter tog jeg "purikura" med min værtsmor. Purikura er billeder du tager, og så kan du bagefter tegne og skrive på den på en computer, og til sidst printe dem ud som små klistermærker.

  Og så tog vi til SUMOU!

Den var genialt! Publikums pladserne er sjældent stole, faktisk er størstedelen af sæderne et lille stykke med 4 puder. Mig og min værtsmor var to om fire puder, så vi sad lænet op ad siden med benene strakt ud, og nød bare det hele. De to jeg helst ville heppe på var Baruto (en sumou bryder fra Estland) og MESTEREN Hakuho (en bryder fra Mongoliet). Hakuho er kendt, fordi han nåede op på 63 sejre i træk. Han er nummer to igennem de 500 år sporten har eksisteret, der har vundet så mange gange i træk.  Nummer et var for 100 år siden i MEiji perioden, en japaner der nåede op på 69 sejre før han tabte. Hakuho vandt  mesterskabet for 15. gang i træk (Man har ét mesterskab for hver årstid). Men det var tæt på at han tabte. Der var nemlig en anden person der havde lige så mange point som ham, så de skulle have en sidste finalekamp. Og det gjorde det spændende Baruto tabte sin kamp, og det var alt for let et tab, så mig og min værtsmor blev sur på ham xD For fire år tilbage var der en udvekslingsstudent fra Estland, som boede her, og han mødte og snakkede med Baruto, og modtog også hans mobilnummer!! HELDIG!

Her er det en Europæer der spreder armene. Bag ham til Ventre kan amn se Baruto, der venter på at det bliver hans tur.

Nå, men så blev det så i dag, og vi er lgie begyndt på at spille fodbold i gymnastik (det startede vi på i dag), og jeg kører bare med klatten og tænker "det kommer jo til at gå skide godt til den kommende klassekamp!", og jeg scorede også det første mål og det hele...og så vrider jeg så skide hårdt om på venstre fod, at der kommer et højt knæk, og jeg må bæres ud fra banen på ryggen af min gymnastiklærer "Mine-sensei" (det var nu rimelig sjovt, han er en mega sej lærer d: ). Ja, men min Home Rome lærer og Ayabe-sensei (hende der skal passe på mig imens jeg er her) kommer så ned på sundhedskontoret (skolens eget lille minihospital), og jeg bliver så kørt på hospitalet, hvor røgtenfotograferiengen viser mine meget smukke Haugård tæers knogler - og at ved venstre ankel mangler der noget knogle. Så jeg har nu venstre ankel i gibs, og bruger krykker - for første gang i mit liv. Det er en barnedrøm der går i opfyldelse!

Men...næste uge er der klassekamp, og det kan jeg ikke være med i. Og om 19 dage er der tennisturnering, og jeg skal ha' foden i gibs i to uger! For ikke at tale om at mit klasselokale er på tredje etage, og at jeg på lørdag skal til Japansk test i Fukuoka...lort.

Og apropos test - så kommer det aldrig til at gå godt!

Men! Op med humøret. Jeg sætter bare et billede ind at Gothic Lolita shoppen, så skal det nok gå ;D

Lolita

Knus og kram

Miriam <3

Mor og far: Undskyld. Jeg huskede straks den sommer der startede med at jeg faldt på San Torini, og derefter kom hjem med blå mærker og nye sår hver 2. dag, så far til sidst pænt bad mig om "at lade være med at lså mig"...undskyld!

Ja, jeg blev sammen med Yuka nummer 1 i den koreanske talekonkurrence! Vi modtog hver især et diplom, og en lille elektronisk ordbog på koreansk, og med indbygget "oxford dictionary"! Hold kæft det var sjovt, og Yuka begyndte at græde da de sagde vores navne xD Vi modtog også blomster, og snart skal vi op foran hele skolen, og få overrækket diplomet at skole inspektøren - det har jeg ikke så meget lyst til -_-

Så var der også (kyuushuu tennis turnering). SASHO tabte fra starten af, men vi skulle derefter hjælpe til ved stævnet, og fik lov til at se kampene. Og da vinderne var fundet skulle der holdes en overrækkelses ceremoni, og jeg var blandt en af de personer der skulle holde skiltene hvor der stod førsteplads, andenplads osv. Jeg holdt så drengenes førsteplads skilt. Og da der skulle tages billeder, blev jeg bedt af træneren om at sætte mig foran og holde skiltet, og så tog vi billeder sammen! Og der blev også taget billeder til avisen...

Fra nu af er der ikke tennis i ti dage - det er snart tid til den store test, derfor. Så har jeg også tid til at studere til min japansk test. Jeg har stadigvæk n del der skal finpudses!

Knus og kram

Miriam <3

med en lille update.

Jeg har små ca. en måned og tre uger tilbage - og det fik mig i går til at tude! Jeg har ikke lyst til at forlade folkene her, og jeg har ikke lyst til at sige farvel. Men på samme tid har jeg lyst til at tage hjem, og se alle jer dejlige mennesker!

Der er ikke så meget hel med loverboy! Mailer ind imellem, men ikke det store. Men så igen...bare det at maile med ham tager jeg som en stor ting!

  Trives bedre end nogensinde i min klasse. De er alle så skide mærkelige XD Der er en af fyrene der elsker pigebandet "AKB48". Det er en gruppe af 100 personer der hver måned holder auditon, og så bliver 14 personer udvalgt til at være frontfigurer, synge, danse, komme i TV osv. Det er et virkeligt latteligt band...og hn kan både sangene og dansene. Masaya hedder han, og i starten var det mega sødt a se ham synge "I need you, i want you, I love you" imens hans dansede...nu kender alle ham som "Masaya, AKB48". Han er i basketball klubben.

Min "track&Field" ven Nisshi~ har jeg det også godt med. Hun har haft kort hår sidne hun var lille, og er en drenge-pige, men også skide sød! Hun smagte en gang nogle jelly beans jeg havde med i skole, og nu spørger hun hele tidne om der er flere. har ringet til mor og bedt hende send enogle over. Min veninde Yuka sagde de lignede Kakkerlakæg, så nu omtaler vi dem som det.

"Miriamu, Kakkerlakæggene?"

"Kommer snart, så kan vi spise dem sammen <3"

Jeg skal i overmorgen deltage i en Koreansk speach contest - så sej er jeg! jeg studerer jo også koreansk imens jeg er her, og så fik jeg lov af min tennislærer til at tage med til konkurrencen. Mig og Yuka skal holde en lille samtale på Koreansk, hvor det skal slutte af med at jeg skal vise "noget jeg er god til" - så jeg skal synge "Dansevise" for en forsamling japanere og koreanere.

her er efterhånden blevet ret koldt, men stadigvæk lunt i forhold til Danmark. om morgenen er der 7-8 grader, om eftermiddagen 16-17. Det er svært at stå ud af sengen, men jeg klarer det -_-

Det bliver mørkt omkring kl 6 om aftenen, hvilket gør at vi ikke kan se tennisbolden. Det er kun godt, for så er træning hurtigt færdig og så kan ejg smutte hjem og studere til min kommende japansk test. Jeg skal den 5. december til Fukuoka og tage JLPT - Japanes eLanguage Profiency Test. Der er 5 niveauer, hvoraf 5 er lettest, og 1 er sværest. Jeg studerer til at tage nummer 3 - og den er ret så svært. Det går ud på en skrivetest, en kanjitest, og en lyttetest.

Efter testen har jeg den 18. december den sidste tennisturnering - og jeg vil vind emindst en gang! Jeg prøver at gøre mit bedste i træning hver dag! Jeg har jo også tabt mig en del, og er blevet ekstremt brun! Min ben er blevet dejligt muskuløse, og min uniform er blevet for stor -_- Min udslæt er stort set væk - bortset fra det sidste der...i ansigtet -_- ligner jeg har et lille rødt overskæg.

I weekenden tog jeg til min værtsbrors yuinou: En ceremoni der holdes indne et bryllup, for at forbinde familierne, og for at give bruden til brudgommen. Meget traditionelt og gammelt og det var første gang for begge familier. Jeg havde fået lov at komme med - noget jeg var meget taknemmelig for. Jeg blev anset som en del af familien, og min værtsbror sagde også bagefter at han var glad for at jeg kom med. Han skal giftes til januar, efter jeg er taget hjem, så jeg kan ikke komme med til ceremonien Men jeg køber en fin gave til dem, og skriver kanji til dem i Kalligrafi timen. Min værtsmor er overlykkeligt, og håber snart på at få børnebørn. I Japan er det stadigvæk lov at brudne SKAL tage brudgommens efternavn - men den lov ændres måske snart. Nanae-chan (som bruden hedder) har ikke noget imod at tage Makato's efternavn (miun værtsbrors navn).

Lidt mere sørgeligt...

Min farfar døde i sidste måned...jeg vidste godt det ville ske, men det var alligevel hårdt. Jeg er så langt væk, og kan først besøge hans begravelsesplads når jeg kommer hjem. Selvom der sker så mange gode ting herovre, er det ikke altid lige let. Men jeg snakke rjo også tit med jer derhjemme - og det er dejligt at høre fra jer alle sammen!

Jeg håber upaten var nok, vi ses om to måneder, så kan jeg prøve at gengive det hele!

Knus og kram

Miriam

I Japan er de to største sports baseball og fodbold. Hvilken der er mest populær, afhænger af den enkelte person.

I sommerferien var det så den store baseball turnering for high school baseball holdene. Det starter med prefektur kampene, hvorefter det går videre til det nationale. I alle de første kampe SASHo spillede havde jeg tennis træning. Jeg ville så forfærdeligt gerne med og se en af kampene, og heppe, men vi havd ejo også turnering den måned, så alle skulle træne...

Det lykkedes SASHO at komme i finalen i prefektur turneringen, med næsten kun store sejr! (10-0, 8-2 osv.) Kampen begyndte kl 13:00 - samme tid som tennis træning. Bitter steg jeg op på min cykkel, og cyklede i skole. Jeg er næsten altid den sidste der ankommer, og tænkte "det kunne da være fedt hvis alle havd efået lov til at tage til kampen, og når jeg så kom, var der ikke nogen"...det var lige præcis det der skete. Jeg ankom 14:50 til klubhuset - hvor der ikke var nogen. Styrtede så op til lærerværelset, spurgte om Ogata-sensei var til stede, hvorefter jeg stille spurgte ham "hvor er folk henne?" For det var ikke kun tennis folkene, det var også fodboldspillerne, og størstedelen af alle de andre klubber. Ogata-sensei kiggede så på mig og sagde "ah, de er taget til baseball kampen...". Jeg undertrykte min vrede imod læren, og spurgte om det havde været tilladt fra starten. han sagde ja, og spurgte så om ejg tog afsted nu, og jeg sagde "selvfølgelig", hvorefte rjeg styrtede ud af døren og rasede imod min cykel, hoppede op, og satte så ellers afsted mod SHINRIN park. det er ca en halv times cykeltur væk. Min lærer havde glemt at informere mig, og følelsen af at blive overset, brugte jeg som enerig til at spurgte afsted. Tre gange tog jeg fejl af vejen, og da jeg endelig kom til parken, var jeg på den forkerte side, brød reglen om cykler på fodgænger stien, og spænede over imod baseball stadiet. Det er sådan at SHINRIN park indeholder, et lille parkanlæg, en baseball bane, et bueskydningsanlæg og tennisbaner.

Da jeg ankom til baseball stadiet, svedende og hivende efter vejret, løb ejg ind i min engelsk lærer, som også er hjælpe lærer for tennisklubben. Jeg spurgte hende om kampen var overstået, og hun sagde at første rund først lige var færdig og stillingen var 1-1. Og så brød jeg grædende sammen, hvorefter vi sammen gik hen, fik en billet, og fandt alle de andre fra SASHO, der var kommet for at heppe på holdet.

Det var en af de fedeste oplevelser nogensinde, at være på stadiet, og med alle sammen heppe på de folk man kendte fra skolen. Det er noget jeg gerne ville opleve igen. Men desværre tabte min skole 2-7 i finalen til SAGa Gakuen, en skole meget tæt på SASHO. Saga Gakuen gik videre som repræsentanter for SAGA prefekturet, og endte i de bedste otte. Til sidst gik sejren til holdet fra Okinawa, der vandt 13-1 i finalen! Holdet fra Okinawa fik også lov til at komme til USA og spille imod et af de stærkeste ungdomshold der, hvor det japanske hold sejrede stort, og lavede flere gange homeruns.

For 16 år siden, i 1994 blev SASHO numme ret i hele Japan, og trofæskabet fra dengang er på skolen, med billeder og pokaler.

"Jeg kan ikke undskylde mere end det her!" Ultimativ undskyldning i Japan.

Ja, jeg har som altid mega travlt og sommerferien har stort set kun været træning! Så jeg er mega træt når jeg kommer hjem fra skole og så er der aftensmad, bad, og næste endnu engang træning fra kl 9, så blog og updates har IKKE være tmin prioritet!

Men her kommer det så:

Træning, træning og træning. Der var jo Taikai, den store kamp! Jeg tabte en gang, og så var det ovre for mig xD Ej, hold kæft jeg var nervøs. Det gik slet ikke! Men jeg fik min egen uniform (eller jeg købte en), så nu spiller jeg kamp i lårkort nederdel, og en t-shirt hvor der står "SASHO" på.

Men trods at jeg tabte, så blev to fra SASHo nummer tre og fire (de skulle spille kamp imod hinanden til slut) og de to blev så sammen nummer 1 i dubbles (en straight sejr, 6-0). I singles var nummer et og to fra Ryuukoukou, Naam-chans skole. Så de to stærkeste skoler i Saga prefekturet er Ryuukoukou og SASHO

Og så var der kulturfestival og sportsfestival her den 3/9 og 4/9, så indtil trænede 3.årseleverne deres dans, som de skulle fremføre. Det betød, at vi kunne høre den japanske tromme, teiko, hele sommerferien igennem. Det betød også, at selvom baseball er overstået for tredjeårs spillerne, så blev de alligevel på skolen samme tid som mig, så jeg kunne møde en bestemt af dem flere gange ;D Yup, man er faldet en smule for en japaner. Det skulle jo ske, mor og far, det vidstee i. Og han virker helle ikke helt uinteresseret i mig, så jeg krydser fingre.

apropos fyre, så er de mærkelige. Et universal faktum, men lad mig forklare:

Jeg ved ikke om i kan huske den 2. årselev jeg nævnte tidligere, der var kommet til at sige at han var "New Half" ? Nå, men han er ihvertifald blevet ved med at snakke til mig. Det startede med, at hver gang han så mig, ville han sige "Hey Mariamu" og derefter citere en AKB48 sang:

I want you

I need you

I love you

Hvorefter jeg så hver gang ville svare (på japansk), "nej, der tager du fejl". Han ville så slutte af med "okay, baibai"...og da vi skulle øve folkedans, som skulle fremføres tilsidst, efter sportsfestivalen, sker der det uheldige, at fordi man skifter partner så mange gange i løbet af dansen, ender jeg også med at danse med ham. Første gang smed han nærmest den forrige pige væk, sagde "yosh!" og greb så ellers fat om mig, og gik igang med at lade som om han var proffesionel danser...de næste tre gange sagde han hver gang, med tyk accent "shall we dance?"...lidt klam, men også underholdende.

En anden fyr, der er baseballspiller, kom hen til mig efter klubberne var overstået, og vi snakkede lidt, hvorefter han så pludselig spurgte om jg kunne lide baseballspillere?!

Jeg svare "øh, ja, de er da okay cool...", hvorefter han så vendte tomlen opad og smilte...

Og så drømmeprinsen (aka, faldet-pladask-for-baseballspilleren), der rimelig ofte komme rhen for at snakke med mig. En dag snakkede jeg med nogle elever fra 3-5 (tredje årgang, femte klasse). Jeg kender dem fordi jeg hver onsdag er med i deres business engelsktime. Nå, men han kom så også derhen, og ville snakke, og skulle så lave en selvintroduktion på engelsk (for at blære sig, men det fik den modsatte effekt). Dernæst sagde han "asuku me a kueshchion" (ask me a question). Jeg tænkte, okay fair nok, og spurgte så "what's your favorite color", hvorefter han sagde "color!, ah, ehm" og kiggede omkring, og så svarede "red please!" ... og da alle girnte prøvede han med "black and white, yes". Og så prøvede vi så, på japansk, at forklare hvad spøgsmålet var, og hvad han havde svaret... han er vist lidt langsom, men sød nok. Bagefter spurgte en tredjeårselev så om jeg havde en kæreste (mest spurgte spørgsmål). Jeg svarede nej, hvorefter han så sprang og spurgte "watashi wa?" (hvad med mig?)

Så ja, der sker stadigvæk en del interessant her. Nu er skolen så startet igen, hvilket er både godt og skidt. Godt fordi jeg har savnet det (hver dag tennis, come on), og skidt fordi vi er den eneste skole i Saga by der ikke har air condition system...og her 36 grader. Japans varmeste temperatur i år, var i går, nord for Nagoya. Der var det 39 grader. Men vi har også meget torden fortiden, båd ei går og i dag, og så kommer der hæftige regnskyl. Desuden er vi også på vej ind i typon sesonen. Der har allerede været en forbi kyuushuu, og lige nu raserer der en nede ved Okinawa, de sydligste øer. (ryuukyuu)

Jeg har ikke taget så mange billeder som jeg burde, og det beklager jeg, virkelig. Havde en giga chance for at få et taget et billede med loverboy i hans baseball uniform, men jeg glemte kameraet i klubhuset -__- Men jeg trapper op fra i dag af, og tager flere billeder. Har også taget en del med min mobil.

Tingene går fint, kun en nedtur. Jeg sveder som en sindssyg hver dag, af gode grunde (det er varmt, og jeg løber!), så jeg har fået udslæt. Allergiske reaktioner på sveden. Der er små røde prikker på lårene, maven, selv overarmen! Det stinker virkelig, men jeg kan ikke gøre andet lige nu end at købe medicin, og vente på at det bliver køligere i vejret .Det er allerede begyndt, jeg kunne sov emed åbent vindue den anden dag! Normalt er selv vindene varme, så ikke noge tmed at få kølig luft ind i stuen...

Men det var update, endnu engang undskyld

Knus og kram

Miriam

P.S. Mormor, hørte om dit uheld, vær sød at passe på! Hvem skal holde morfar i ørerne når din hånd er skadet

<3

Jeg vil prøve at lave en ny serie med små kultur indslag, frem for fortællinger om min hverdag. Selvfølgelig er disse baseret ud fra mine egne oplevelser, men det bliver lidt mere fakta fortalt.

Alle der kender lidt til Japan, burde også kende til hovedattraktionerne i sommertiden - Japans sommerfestivaler. Over hele Japan er der hver sommer div. festivaler, der har eksisteret i fler ehundrede år. Mange af disse festivaler ligner hinanden, men mange af dem er også unikke. Bl.a. har Karatsu, en by i det nordlige Kyuushuu, en kæmpe fisk og kæmpe samurai masker, der går igennem byen i en kæmpe parade. Karatsu's sommerfestival er kendt for disse paradevogne.

I Tosu city, er der en lille festival, hvor div. dele af byen hver især repræsenterer deres nabolag med en "paradevogn". Det er dog sådan i Japan, og disse "vogne" ikke har hjul, men skal bæres på ryggen af folk. I Tosu city's festival bæres vognen af unge mænd, mens de ældre mænd sidder på toppen og styrer forløbet. Og så løber kvinder og børn foran. Denne festival foregår i sommerheden, så på hele turen gennem byen står folk klar med koldt vand og hælder det på folk. Man kan godt regne med at blive gennemblødt, men det er en oplevelse i sig selv.

Hvad hver eneste festival har som tilbehør, er aftenens boder. Du kan finde en hele gade beklædt med div. boder hvor de sælger japansk mad som "Tacoyaki" (blækspruttearme bagt ind i noget der minde rog æbleskriver), yakitori (grillet kylling på spyd, dybbet i en sødlig sovs) og uden (tykke nudler i suppe), og også søde sager som is, slik, og candyfloss. Der er også flere boder hvor man kan vinde ting, og en ting du er sikke rpå at finde er "Guldfiske" boden. Her gælder det om at fange så amnge guldfisk som muligt, hvorefter man kan få dem med hjem. Til at fange fiskene får man en lille skål hvor de skal "hældes" op i, og ring af ca. 5 cm diameter, beklædt med papir. efter ca. en gang i vandet bliver papiret vådt, og går i stykker, men personligt lykkedes det mig at fange en fisk, hvorefter jeg fik foræret 3 andre (den ene jeg fangede er kunstigt skabt af mennesker, og døde i dag...).

Det mest berømte og fantastiske ved sommerfestivaler, er fyrværkeriet. Hver festival fyre om aftenen et fyrværkerishow af, og her er Karatsu også berømt for deres fyrværkerishow, der foregår over havet, som fungerer som et spejl. Også i Saga, foregår fyrværkeriet oven over vand, og er vel planlagt og delt ind i perioder.

Normalt tøj for festivalerne er Yukata, en sommer kimono, som minder om vores badekåber herhjemme. Yukata eksistere både for kvinder og for mænd, og det er meget vigtigt du lukker dem på den rigtige måde, da højre over venstre repræsentere kvinder, og venstre over højre repræsentere mænd. Til Yukata'en kan man enten gå i sine egne sandaler, eller "Geta", japanske træsandaler, som er to træklodser placeret på langs med en træklods, der fungerer som sål. Disse skulle eftersigende være meget svære at gå i.

Tilhørende smykker er efter eget valg, og derfor kan en Yukata også blive meget personlig.

I de store parader er flere firmaer og grupper repræsenteret, og jeg skal muligvis sammen med Naam-chan fra Thailand gå i Yukata i udvekslingsstudenternes parade, gennem Saga by. Yay!

Jeg laver et nyt album med festivalsbilleder. Nogle har i allerede set fra Onsen festivalen.

~ Miriam

Hvordan gik det med "class matches"?

Min klasse var delt ind i to hold, og begge kom med i bedste fire, hvorefter mit hold blev nummer tre! De klasser der havde tabt fra drengenes hold, kom over for at se pigernes kampe, og da vi skulle til at spille, begyndte den her dreng at skrige "Miriam, ganbare" hele tiden, og til sidst vendte jeg mig imod ham og sagde "jaja, forstået!", hvilket fik folk til at grine. Og i selve kampen undgik jeg en bold 6 gange!! I træk skød de efter mig, og for hver gang jeg undgik blev drengenes "ooh" større og større. Og da vi endelig fik bolden kunne jeg så slappe af og få styr på min astma xD Bagefter kampen og "overrækkelses ceremonien" (et papir hvor der stod de havde vundt klassekampen), vendte alle tilabge til klasserne - og der var så en dreng fra ２の７ der kom hen og sagde "jeg så hele kampen, du er god til dodgeball!" (det lyder bedre på japansk, tor mig). Bagefter skulle han lige prøve sit engelsk af - hvilket resulterede i at han sagde "I am China, eh, from. I am New York from...I am new half!" Han mente at sige at han var halvt af hver (hvilket jeg tvivler på), men på japansk betyder ordet "new half" (eller ニューハーフ) en mand der har gjort den mentale og/eller fysiske forandring for at være en kvinde...drengens venner slog ham i hovedet og sagde "baka" (idiot). Sådan er min hverdag ofte.

Og så er det blevet sommerferie, hvilket betyder strand, sol, is og grill!! ... I Danmark. I Japan betyder det at fordi skolen er lukket, er der mere tid til ens klubber. Så ejg træner tennis hver dag - med god grund, for den store kamp er til august!baseball holdet har lige haft deres store kamp - og de kom i finalen. Og det var først egang jeg var med til kamp for at heppe på dem. Først vidste jeg ikke at vi godt måtte tage afsted, så 10 min. i 1, eller 10 min. inden tennis træning starter og 10 min. inden baseball finalen starter, ankom jeg til skolen, og tennis imklædningsrummet - hvor der ikke var nogen. Så jeg fandt vores tennis sensei og spurgte det meget åbenlyse spørgsmål: "Hvor er folk?" De var alle taget med bussen til Shinrin park for at heppe på holdet! Og jeg tænkte at så skulle jeg fandeme også med! Og selvom den park er ca. 1-2 km længere fra skolen end mit hus, så hoppede jeg op på cyklen og spænede - og drejede forkert 3 gange. Og tårene begyndte at løbe, af flere grunde. For det første fordi ejg var bange for jeg aldrig kom til at være emd til at heppe på baseball holdet, noget jeg virkelig gerne ville. For det andet, fordi min tennis træner ikke havde fortalt mig at vi måtte tage til kampen. For det tredje, fordi jeg var bange for kampen var overstået til den tid jeg nåede frem.

Men da jeg endelig kom til parken (dog på den forkerte side, hvilket gjorde mig endnu mere frustreret), mødte jeg min engelsk lærer, og tennis ekstra-lærer, Kiyohara-sensei, som trøstende fortalte mig at stillingen nu var 1-1 og de var i 2. runde. Hvor blev jeg lykkelig, faktisk begyndte jeg at græde mere af lettelse. Så jeg kom ind til kampen, og sad blandt SASHO eleverne, med lærerne og div. forældre bag mig og brass bandet og heppe klubben til venstre, og klappede i takt til musikken. Det var fantastisk! Hvem siger man skal tage til amerika for at opleve sådan noget!

Det triste var så at skolen tabt 7-2. Sidste år blev de Saga-Prefektur's nummer 2, og også igen i år. Som man siger på japansk "oshikatta" - blot lidt mere, og så var det lykkedes.Baseball spillerne græd, og især den første pitcher. Han havde været træt, og nervøs, og han endte med at lave mange fejlkast i 5 og 6 runde, hvilket gjorde at batteren kunne gå til første base uden forhindringer. Men alle heppede på holdet, og selv da kampen var ovre rejste alle sig op og lavede en sidste heppesang for baseball holdet - min skole er virkelig fantastisk.

Og holdet catcher, nummer 2, er Souda-kun. Han born i Honjo, ligesom mig, og er skide dygtig til baseball. Hver gang han skød, kunne han løbe til første base på bolden.

  Indne kampen fik alle uddelt en hat, både for at skygge mod solen, og for at vise hvem man holdte med - for på hatten var der skrevet SASHO i kanji (佐商).

Efter kampen, skulle jeg hente min cykel for at vende tilbage til skolen. Og ved siden af min cykel var der 7 drenge fra en anden skole.Og det endte med at jeg tre gange blev spurgt om jeg kunne lide mayonaise. Hende jeg fulgtes med der, havde ikke oplevet det før, og blev rimelig overrasket da jeg fortalte hende at sådan noget skete hver dag.

Mht. tennis, så har jeg regnet på at jeg er 2/3 taber. jeg vinder kun 1/3 af mine kampe. spiller jeg tre kampe, vinder jeg én. spiller jeg 6, vinder jeg 2. Så jeg må til at tage mig sammen hvis jeg skal overleve bar en smule i 2. års elevernes tennis turnering!

~ Miriam

Ja, der sker hver dag noget interessant! Jeg elsker min skole. For f'ørste gang i mit liv elsker jeg virkelig skolen. ikke blot nogle få folk, men selve skolen, og lærerne (bortset fra "Skaldet banan", min "science" lærer - selv de andre lærere synes han er mærkelig Oo). Der er kommet en til udvekslingsstudent - Rosa, fra Finland. Hun rejser igen om en uge, så ejg får igen det hele for mig selv (muhahaha). Vi rykker engang imellem rundt i klassen, så nu sidder jeg bagved Seto-kun, en af drengene i min klasse - ham der taler mest Han kaldte mig endda Mi-chan! Jeg føler jeg har gjort store fremskridt i at snige mig ind i drengenes verden! Jeg snakkede endda med en fra fodboldklubben, en 3. årselev! For virkelig, de vil bare gerne snakke, og så er det jo godt at jeg ELSKER at snakke!

I går skulle vi til Tienkan, en skole tæt på min skole, for at spille træningskamp (altså tennisklubben), og da jeg gik hen for at hente min cykel, kom der en dreng fra 2の1 (jeg er 2の5) og begyndte at snakke med mig. Og den dreng var ham der i starten hele tiden havde kaldt mit navn, hvorefter jeg så skreg "hold kæft"...så bange blev han alligevel ikke...

Der følte jeg at jeg havde gjort store frmeskridt, og bagefter, da vi skulle til at forlade skolen, kom hele fodboldholdet gående (hvor de skulle hen, aner jeg ikke), og en af dem sagde så "Miriam, ohayo", hvorefter en til fulgte efter med "Miriam", og pludselig lød mit navn fra hele fodboldholdet, og stakkels jeg blev nødt til at vende mig om gang efter gang og sige ohayo, og til sidst skreg jeg bare "Ja ne!" (vi ses)...selvom japanske drenge er meget stille, så er de sgu også meget interessante!

Der var jo VM for ikke så lang tid siden (finalen er en dag siden...), og hvem var i samme liga? Japan og Danmark. Og nøj hvor er jeg glad for at jeg heppede på Japan, for SIKKEN en skuffelse, det danske hold. Kan en målmand blive langsommere? Det danske hold spiller fodbold som om det var håndbold. Stiller sig i en halvcirkel omkring målet, og venter på en åbning så de kan spille ind til dem der har stillet sig dumt i midten, og selvfølgelig fejler den strategi forfærdeligt. Hvad der er værre er at Yuka, min klassekammerat synes at Bentner er cool!!?? Nej, jeg er en Japan fan, og græd næsten da de tabte til Paraguay (i straffepsarkskonkurrence, for frick!). Åh, Kawashima, du gjorde dit bedste! (skal lige noteres at Kawashima er Japans målmand, og han er rimelig cool! Faktisk er det lidt sådan Nonaka-sensei ser ud...).

Nu er den seje Kawashima så i Belgien...imens jeg er i Japan...Moder ironi griner sikkert bukserne af lige nu.

Apropos seje personer, så er Shingo Katori fra gruppen "SMAP" UFATTELIGT COOL!! Han er i vildt mange reklamer på Tv hernede, og hvor jeg elsker de reklamer >.

EMNESKIFT:

Det var jo nemlig min fødselsdag for ti dage siden...lidt lang tid, men i skal alligevel høre om det! For første gang i midt liv er jeg i skole på min fødselsdag (vi er jo i Danmark så "uheldige" at sommerferien varer hele 7 uger - ej puha!) Det var godt nok interessant! Jeg kom i skole, og som det første siger Nishii tillykke til mig! (Nishida Ayumi, hun er i Track&Field klubben, og hun kan kaste et spyd 34,5 meter!), hvorefter stort set alle andre sagde tillykke, og jeg fik også gaver! Havde også fået gaver hjemmefra, og min værtsmor havde stillet sig op med kæmpe smil og sunget "Happy Birthday".

Min gaver i skolen inkluderede et "Min Nabo Totoro" håndklæde (jeg har måske lidt mange gange sagt at jeg elsker Totoro), en fin lille pung, en kage, og et mobilvedhæng fra Ayabe-sensei. Og da jeg kom ned i biblioteket til Ryoko og Rosa (det var testuge, og udvekslingsstudenterne skulle sidde i biblioteket og studere for sig selv, og det inkluderede Ryoko, der lige er kommet tilbage fra Amerika), var Rosa kælar med en gave! Hun havde købt fersken vingummier til mig, og lavet en fin lille note, med et billede fra filmen "Softboy". Og Nonaka kom forbi biblioteket og sagde "Happy Birthday"! Og efter dagens test (de sidste), skulle vi tilbage til klassen og have to normale timer før dagen sluttede. Og i "home room" tiden (ca 10 minutters tid hvor læren taler, i slutningen af dagen, inden alle skal afsted til deres klubber), sagde Shingo-sensei pludselig "Hai, Miriam, douzo" (Værsgo Miriam), og jeg, med det dummeste ansigtsudtryk, gik langsomt op foran klassen, med et blik der sagde "hvad har jeg gjort!" Nishii sagde "kiriits" og alle rejste sig op, os så...sang de fødselsdagssang! "Happy Birthday" blev højlydt skrålet i 2の5, og klasserne ved siden af må ha undret sig over hvad i hele hulen der foregik. Nøj hvor blev jeg glad, jeg kunne ikke gøre andet end at stå dumt og smile...min klasse er i sandhed fantastisk <3

Og så fik jeg jo også post. Mormor og morfar, tusind tak for Fætter/Kusine billedet, og Vesterhavs-postkortet - det gjorde mig virkelig glad! Og mor, du er virkelig verdens bedste mor! Så komme rman hjem fra skole, og finder en gigantisk pakke adresseret til en selv. Og da man åbner den er det første man ser et gigantisk fødselsdagskort, med skriften HAPPY BIRTHDAY og et Anders And EKSTRA blad, hvilket indeholder min yndlingstegner Don Rosa, og et special nummer af Basserne, og...prikken over i'et, en ting der gør at jeg er glad for at være dansker, det smukkeste vi mennesker nogensinde har skabt...LAKRIDS! ARGH, min tilværelse er nu fuldendt! Katjes saltede fisk og BLUE JEANS! Ah, mit lille hjerte begyndte at slå som en kolibris, og jeg kunne ikke vente til efter aftensmaden med at smage et stykke - aaa~aah! Mor, du ramte plet! Den bedste fødselsdagsgave nogensinde!

I morgen er der "Class Matches" - Klassekamp! Pigerne skal spille Dodgeball (er vel det samme som høvdingebold) og drengene skal spille fodbold. Kæft det bliver sjovt!

  OG her i weekenden havde jeg min først tenniskamp! Det var træningskamp, og det første dag spillede jeg mod 2. årselever - jeg tabte, men hold kæft jeg gav dem kamp, og de sagde bagefter at jeg var virkelig god, og de blev overraskede da jeg sagde at jeg faktisk kun har spillet i lidt over 3 måneder...

Og i går tog vi til Tienkan High school. Ud af 6 kampe vandt jeg to! Wuah, jeg er stolt! Mine holdkammerater sagde at jeg var "umai" (kan både betyde vildt god til noget, eller at noget er vildt lækkert/smager godt), og min tennissensei havde kun kommentar til at jeg skal huske at tage skridt, ellers var mit spil godt! yay, I don't suck comepletely! I'm not quallified to be called a comeplete loser! (kun 1/3).

Jeg har også tabt mig, og har fået virkelig lækre muskler (mums!). Ja, godt nok har jeg ikke meget fritid, men jeg nyder stort set alt hvad jeg laver! Jeg føler mig så heldig! Ayabe sensei sagde også, og lærerne på kontoret alle siger at mit japanske er vildt godt. Og jeg vil lige sige, at alle de dreng ejeg har snakket med, alle de gang ejeg snakker med lærerne - så er det på japansk. (bortset fra Will-sensei, men han er Amerikane,r så det tæller ikke :D)

Men jeg savner også mange ting ved det derhjemme - min venner, min familie, det kølige vejr (som vist er ikke eksisterende lige nu), og danske grillaftener.

Men hey, kun 6 måneder endnu

For now, goodbye (and beyond!)

~Miriam

P.S. har ændret mit tastatur så jeg nu kan skrive japansk. すごくおもしろい！

私の名前はミリアムです。よろしくおねがいします！

P.P.S:

Til jer der virkelig savner mig:

Så...

Fordi der næste uge er stor test, er tennisklubben ikke aktiv lige nu, og vi skal derfor selv sørge for at træne. Og ja, de der kender mig, tænker vel straks "Det er her det går galt". MEn nej, for den allerførste dag løb jeg helt selv i en time! Og næste dag øvede jeg mig i skud og serv, og lavede alle mulige små øvelser, og løfter jeg ldit vægte om aftenen så jeg kan træne mine arme også! Og hvis det ikke havde været for regnsæseonen, var jeg fortsat med at løbe.

 - For ja, nu er regnsæsonen begyndt! Hver dag er der gigantisk regnskyl (også lige nu faktisk), og så stopper det lidt, og så er der gigantisk regnskyl igen. Det er dejligt, for her er ikke længe uudholdeligt varmt - kun ind imellem regnskyllene, der er luftfugtigheden på sit højeste! Rismarkerne er ekstremt glade for regnvejret. Mit hus er nærmest omringet af rismarker, og det er som var der blevet sat store spejle ned i jorden. Om aftenen når solen går ned, bliver det reflekteret i vandet, og det er ufattelig smukt!

Da jeg så havde tid, valgte jeg at sige ja til at tage med min værtsmor op i bjergene. Hvad hun ikke lige fortalte var at vi tog til byen Taku, nær Karatsu, hvor min veninde Yuka bor (det er ca 1 time og 20 min. med tog), hvor de havde en blomster festival! Der er nogle ufatteligt smukke blomster der blomstrer i det område, og det er i det hele taget et gude skønt område! Alle husene er virkelig tæt på de små bjergene, og de høje bambustræer farver hele stedet lysegrønt. Og så var der et gigantisk vandfald, som altid har været der. Det er flere hundrede år gammelt, og er omringet af høje træer, sådan nogle ægte japanske træer du ser i de gamle samuraifilm, hvor de ridder igennem skovene (se en gammel samurai film, så vil i vid ehvad jeg mener!) Og regnen der blødt faldt mellem disse høje, slanke træer er noget af det smukkeste og mest fredelige jeg nogensinde har set. Hvis det kunne fanges på et billede ville jeg ha' gjort det, men jeg tror simpelthen det er umuligt.

Og ved vandfaldet var der krabber! Bitte små ferskvandskrabber, over det hele. Og i floderne var der karper, og alle mulige små veje førte div. steder hen. Det er sådan et sted zen-buddhisme hører hjemme, det er sådan et sted de smukkeste Haiku-digte bliver skabt.

Virkelig...det var utroligt.

Og regnsæsonen gjorde at toppen af bjergene var indhyldet i lysegråskyer, der blidt svøbte sig om træernes toppe.

...og mit kamera løb tør for strøm lig einden vandfaldet...

Men de billeder jeg nåede at tage skal jeg nok lægge ind!

Og så håber jeg snart ejg kan få trænet nogle tennisskud igen, så jeg kan gøre mig klar til den store kamp i august. よし！

ミーちゃｎより

P.S.